En tur igennem det indre centrum begynder ved Soviet Square. I gamle dage hed pladsen Trade Square, hvor en masse handel fandt sted. Men da Mogilev blev en del af Sovjetunionen blev pladsen omdøbt til Soviet Square. I 1982 blev et monument bygget kaldet "To the fighters for the Soviet Power. Pladsen indeholder blandt andet en bronze skulptur i form af en kvinde stående med en evig flamme, som symboliserer sejr. Den er lavet for at ære 15 mænd som døde i den røde hær i 1920. Arkitekterne bag er K. Alekseev og A. Ivanov.

Helt oppe for enden af Soviet Square, som ligger placeret på en høj bakke, kan man gå helt ud til kanten, og få et flot syn over en stor del af byen, og af floden Dnieper. Det er muligt at sejle med turistbåde på floden. Turen er af en times varighed.

Hvis man går i sydvestlig retning fra Sovjet Square går man ind i en lille park, oprindelig kaldet Nikolaevsky Park, men siden 1950 Maxim Gorky Park. Ligesom Sovjet Square er parken også placeret på toppen af bakken med den fremragende udsigt over det meste af byen. Parken har ligefrem et bestemt sted, hvor det er muligt for turister at tage det mest optimale billede. Parken indeholder også en lille russisk ortodoks kirke kaldet "Church of the Tsar Martyr Saints"

Vi går tilbage til Sovjet Square og kigger ud over pladsen med ansigtet op mod selve byen. Sovjet Square ligger som en spids på bakken, og på det første billede ser vi monumentet i forgrunden "To the fighters for the Soviet Power. Bagved fornemmer vi to gader som går fra pladsen. Disse to gader er byens hovedgader "Leninskaya Street som er byens gågade, og Pervomajskaya Street.

Vi starter med Pervomajskaya Street. Lige i begyndelsen af gaden finder vi Mogilev Regional Museum af af lokal historie. Som ses på det midterste billede.

Museumet holdt desværre lukket under vores ophold, men skulle efter sigende være et besøg værd. Indefor har stedet 1500 udstillede kunstværker. Blandt andet en kongestol, som har tilhørt Catherine II, Napoleon's slæde, samt originale privilegiums udstedt af Kong Sigismund III.

På billedet til højre ses et mindemærke som følger et stykke af Pervomajskaya Street. Her kan man se billeder og læse informationer af helte af det tidligere Sovjetunionen.

På højre side af Pervomajskaya Street finder man et af byens største vartegn.St. Stanislaw-katedralen, bygget i barok stil i 1738-1752. og udmærker sig ved sine enestående kalkmalerier. I 1944 efter krigen blev kirken restaureret.

Ifølge et gammelt savn fra år 1733, gemte en adelsmand Zenkovich sig på dette sted. Dengang lå et kapel, bygget af træ. Men byens borgere fandt ham, og dræbte ham. Herefter blev han smidt i Dneiper floden. Da det senere faldt landets øverste for øre forlangte man, at borgerne skulle bygge en romersk-katolsk kirke, for at have dræbt Zenkovich på et helligt sted. Ved færdiggørelsen af kirken, fik den antagelse af katedral.

I dag er St. Stanislav katedral en arkitektonisk bygningsværk i stil med den vestlige barok. De kalkmalerier, der pryder hvælvingerne er af stor kunstnerisk værdi. Takket være malerierne er St. Stanislav katedralen anset for at være den mest originale og autentiske katedral af øst og vest Hviderusland. St. Stanislav Katedralen i Mogilev tiltrækker ikke kun religiøse mennesker.

Hvert år afholdes en international fest for kirkemusik "Mahutny Bozha". Formålet er at forene de kristne i forskellige forståelser.

I julen udfører et kor af belarussiske stat Music Academy, ledet af I. Pekaskaya, en koncert her.

Lidt længere op af Pervomaiskaya Street finder vi på højre side Mogilev Drama Theatre. Det er designet og bygget af arkitekt Kamburov og ingeniør Milianovsky i 1886-1888.

Theatret blev finanseret af frivillig donation af borgerne i provinsen. Der er næppe nogen theatre i Belarus og Rusland, der har været besøgt af folk, som skabte så meget historie.

Fra 1915 kom zar Nicholas II ofte her. Den VIP lounce, der blev brugt af zaren, blev opkaldt efter ham. Og navnet bliver brugt den dag i dag.

På trappen foran theatret er der en smuk skulptur af V. Zhbanov, fremstillet i bronze "Damen med hunden".

Vi fortsætter op ad Pervomaiskaya Street og ser på venstre side en stor Triumf bue fra år 1780 på Domkirkepladsen af den tid. Konstruktionen var timet til ankomsten til byen af den russiske Catherine II, der havde et møde med østrigske kejser Franz Joseph II.

200 år senere ønskede den sovjetiske regering at ødelægge Triumfbuen, men de ændrede deres mening, og i 1950'erne buen blev restaureret og i 1964 blev en mindeplade opsat på buen, for at hædre soldater i 2. belarussiske Front.

Det midterste billede viser en statseget bygning, med et monument foran af en krigshelt. Billedet til højre, er en smuk beboelses ejendom.

Så nåede vi den kæmpe store plads på Pervomaiskaya Street. Her ser vi på det første billede, Mogilev Rådhus. Herudover kan man fornemme store grønne områder, med masser af smukke fontaner. Biograf, Indgangen til Mogilev stadion. Desuden ligger en del shopping centre i dette område.

Her ses en specialitet, ikke bare i Hviderusland, men i hele det gamle Sovjetunionen. Navnet er "Kvas". Man køber det på gaden i de forskellige større byer, mest forhandlet af unge piger, som står ved hver deres tøndevogn. Man kan vælge imellem et stort eller et lille glas. Smagen er som kold rugbrød, og bliver forhandlet i store mængder. Det slukker tørsten utrolig godt. Dette er bestemt noget man skal investere i, når man besøger disse lande.

Vi fortsætter længere ud af Pervomaiskaya Street. På venstre hånd ser vi nu endnu et museum, men også koncerhus, opkaldt efter P.V. Maslenikov.

Bygningen er fra 1914. Fra 1914-1917 var stedet brugt til bank. Fra 1917-1919 havde en lokal avis hjemsted her. Fra 1919-1932 var stedet Mogilev State Historical Museum her.

Fra 1932-1941 var byens byråd samlet her. Efter krigen, frem til 1990 fungerede bygningen som hjemsted for byens lokale avis "Mogilevskaya Pravda".

Siden 1990 er bygningen igen museum, og koncerthus. Museet har en kunst kollektion fra Belarus og andre lande omkring. Koncert salen bliver flittigt brugt af aktuelle artister.

Billedet til venstre er en smuk ældre udlejningsejendom på Pervomaiskaya Street.

På de sidste to billeder ser vi Mogilev dukke theatre. Bygningen er fra 1976, og det første theatre stykke var "Tiger Cup Petrik". Igennem årerne har theatret foruden at spille her i sit hjemsted, været på turne i Belarus, Ukraine, Esland, Letland, Litauen, Rusland, Armenien, Moldova, og Polen. Theatret har fået stor international opmærksomhed.

Har man tid og mulighed, er dette et godt sted at besøge med sine børn.

Vi er nået til enden af Pervomaiskaya Street. Ved siden af dukke theatret finder vi denne smukke ortodokse kirke kaldet "The Church of Three Saints". Kirken er fra 1903, og er bygget i Pseudo russisk stil. Det er muligt at komme ind i kirken fra tre sider. Kirken fik sit navn for at ære Three Saints.(Johannes Chrysostomos, Gregor af Nazianz og Basilios af Caesarea . Arkitekten bagved er P. Kalnin. Kirken blev finanseret af private.

Den sidste russiske hersker Nicholas II, kom ofte til kirkens tjenester, under den første verdenskrig.

Kirken har iconer af St. Nicolas, Madonna Belynichi, og Madonna Barkolabovskaya.

Katedralen Three Saints imponerer med sin oprindelige stil, hvide vægge og skinnende runde kupler, hvilket gør kirken til et vartegn for byen og en sand perle i historien om Hviderusland.

På tværs af Pervomaiskaya Street, finder vi Mira Avenue. Den mest trafikerede gade i byen. Gaden har dog også et par interessante seværdigheder. Billedet til venstre er af byens administrative bygning. Nogle vil måske bemærke at bygningen minder om Goverment bygningen i Minsk. Det skyldes at det er samme arkitekt der står bag, I. Langbard.

Pladsen foran bygningen er Lenin Square. Dette navn skyldes nok, at et monument af Lenin står foran bygningen.

Billedet i midten er den underjordiske passage af Pervomaiskaya Street og Mira Avenue. Det mest trafikkerede område i byen. I den underjordiske passage er det muligt at købe forskellige ting.

Billedet til højre er af Mogilev Hotel. Det største og ældste hotel i byen. Hotellet opnår dog kun 2 stjerner.

Ikke langt fra Mogilev hotel på Mira Avenue, kan man gå over broen over Dubrovenka. Dubrovenka er en sø, som munder ud i Dnieper floden. Dubrovenka søen er et smukt sted i Mogilev, hvor man har muligheden for at gå rundt om. Et yndet mål for såvel turister som lokale.

Vi bevæger os nu hele vejen tilbage til Soviet Square, og starter vores tur op af byens anden vigtige hovedgade, som samtidig er byens gågade. Navnet er Leninskaya Street. Det første man møder er byens rådhus, byens mest markante vartegn, som blev bygget fra 1679-1681. Tårnet på bygningen er 47 meter høj.

Rådhuset er en sand symbol for byen. Mogilev rådhus anses for at være en af de bedste stykker af arbejde i Belarus civile arkitektur af det 17. århundrede, selv om det har lidt meget igennem århundrederne. Det store tårn blev alvorligt beskadiget under Anden Verdenskrig, men overlevede, men ikke desto mindre havde det lidt så stor skade, at man besluttede at rive tårnet ned i år 1957. Først i 2008 blev dette enestående monument genopbygget efter de originale tegninger-

Rådhuset modtog Karl XII og Peter den Store. Rådhuset var dengang den højeste bygning i byen og kejserinde Katarina II og østrigske kejser Franz Josef II nød udsigten over byen fra sit udsigtspunkt under et besøg i år 1780. Berømte forfattere som Alexander Pushkin, Nikolai Gogol og Taras Shevchenko besøgte også Mogilev Rådhus.

Lidt længere op af Leninskaya Street, ser man på højre hånd dette fantastisk indgangsparti, og bag det et palads bygget af den berømte arkitekt I. Glaubits i peroden 1762-1785. Stedet tilhører den russisk ortodokse kirke, som bruger stedet i dag som seminarium. Ligeledes var stedet bopæl for ærkebiskoppen af Mogilev og Hviderusland, George Konissky. En fremtrædende forsvarer af rettighederne for de ortodokse mennesker i Hviderusland og Ukraine.

Et kik opad byens gågade, som er lukket fuldstændig for trafik. En par enkelte gader passerer dog igennem på tværs. På billedet til højre ses et smukt gavl maleri.

På det første billede ses et af byens hoteller, som er placeret lige midt i gågade. Det midterste billede viser en bygning som engang var brugt som bopæl for den katolske ærkebiskop S. Bogush Sestrencevich. I slutningen af 18-hundrede tallet blev bygningen købt, og blev omdannet til en jødisk synagoge. Monumentet på billedet til højre hænger stadigvæk på muren, til minde om tiden fra dengang. Nu om dage, er stedet en sportsskole.

Endnu et idyllisk blik ned igennem gågaden i Leninskaya Street.

Midtvejs oppe af Leninskaya Street finder vi Stjerne Pladsen (Ploshad Zvezd). Et af de mest interessante sted for turister. Her står en bronze monument af astrologi, udført af skulptur kunstneren V. Zhbanov. Stjerne-pladsen eller Ploshchad Zvezd er en af de mest interessante seværdigheder i Mogilev. Pladsen er faktisk et sol-ur - 12 stole rundt om stjerne gazer fungerer som skiven. I øvrigt er der på stolene de 12 stjernetegn tegn. Før i tiden var stedet for stjerne gazer monumentet mere simpelt. Så byens byråd besluttede at gøre pladsen mere usædvanligt, og bad derfor den berømte hviderussiske billedhugger Vladimir Zhban om at gøre pladsen mere unikt. Stjernen gazer Skulpturen er unik, ikke kun på grund af sin størrelse (det kan ses fra rummet), men det er også den eneste skulptur af en stjerne gazer i verden. Turister sidder gerne på stolen af deres eget stjernetegn for at tage billeder. De siger også, at hvis man gør et ønske og holder fast i en finger af astrologen, vil ens ønsker helt sikkert gå i opfyldelse.

Et typisk eksempel på en belarussisk restaurant. Mest af alt minder det lidt om en gammel stald, dog smukt indrettet med duge i national farver. Selve servetricerne er også iført nationaldragter, for stemningens skyld. Her serveres kun belarussiske retter. Men man har ingen grund til at frygte det, da det belarussiske køkken er utroligt velsmagende. Det vil være at snyde sig selv, for en god og anderledes madoplevelse. Desværre er det ikke alle steder der findes en engelsk menukort. Det skal dog siges, at denne del bliver bedre og bedre i landet, i takt med at der kommer flere og flere turister til landet.

Klostret St. Nicholas, er en storslåede katedral fra 1668, og så godt bevaret, at bygningen fremstår som da den blev bygget. Dog havde katedralen en brand i år 1708, hvor blandtandet dørerne brændte. Det lykkes dog at redde stort set det hele. St. Nicholas Church er et helt enestående bygningsværk fra det 17-århundrede.,bygget i barok stilen. Indenfor det er dekoreret med vægmalerier af flere forskellige perioder, hvoraf de ældste går tilbage til slutningen af XVII århundrede, og en iconostasis udskåret af træ, kronet med en skulpturel rod, også af XVII århundrede.

Hvis man har planer om at se katedralen indvendig, skal man have den rette påklædning på. Det er f.eks ikke tilladt at vise bar hud.

Buinichy field er navnet på et område beliggende i udkanten af Mogilev. Mogilev har været udsat for mange krigshandlinger.

I 1812 fandt en blodig kamp sted imellem de russiske tropper og den franske hær.

I juli 1941 kæmpede soldater fra den regulære sovjetiske hær, politifolk, politi akademi kadetter og 12.000 lokale frivillige imod den tyske invasion. I 23 dage kæmpede de en heroisk kamp imod den store overmagt.

I 1995 blev stedet et mindesmærke lavet på slagmarken, kaldet Buinichy Field. Mindesmærket hviler på et areal på over 20 ha med en 27 meter høj kapel i midten. Der er også en samling af artilleri, køretøjer og våben. Det meste er russisk. Men stedet har også en original tysk tank. De fleste tyske tanks blev total ødelagt, men den tyske tank som nu står på slagmarken, er total uskat. Den blev bjærget op fra floden Dnieper efter krigen, efter at være faldet i floden under krigen.

Et kapel blev bygget på toppen af bakken. Væggene i kapellet er dekoreret med navnene på alle dem som kæmpede og døde i forsvaret af Mogilev. I midten er der et pendul, som symboliserer det evige liv og erindringer af dem, der omkom på dette område i 1941. Der er en gammel græsk kors på toppen af kapellet. Tæt på kapellet der et lille kunstig monument kaldet Lake of Tears - som symboliserer de mødre der mistede deres sønner i slaget.

Der er også et monument til ære for en russisk mand Konstantin Simonov, der var med i 1941, og var vidne til de kampe nær Mogilev personligt. Han dokumenterede den heroiske forsvar af Mogilev i sine bøger og stykker af poesi. Manden blev så imponeret af kampen og af modet og heroisme af soldaterne, at han i hans sidste brev bad om, at man ville sprede hans aske over marken efter hans død.

Turister har mulighed for at besøge en hviderussisk landsby fra det 19. århundrede, kaldet Buinichy Village. Her har man mulighed for at se og opleve hvordan man boede og levede dengang. Husene og udenoms arealerne er lavet som de så ud dengang. Ansatte på stedet er iført tøj man brugte dengang, og de udfører håndværksarbejde med de redskaber man dengang brugte. Stedet ligger tæt på Buinichy field, og har man tiden er stedet bestemt et besøg værd.

Jernbane stationen i Mogilev ligger ca. 3 kilometer fra centrum. En meget smuk og gammel stations bygning.

En lidt sjov ting er, monumentet af den ansatte togmand, som står på bagsiden af stationen, og kigger ud over sporerne. Bag ved ham hænger en klokke man kan ringe med. Gør man det betyder det, at din rejse vil blive succes fuld. Til orientering tager det knap 3 timer at rejse med toget til Minsk, og prisen er 40 kroner.